Penslen danser livligt
på palettens flade.
Sætter spor på tidens tand
der lystigt gnaver løs.
Gul af misundelse
skifter til falskhed.
Solgul glæde
tæres bort af vissengul.
Eller blev han grøn af misundelse ?
Var han grøn og ikke tør bag ørerne ?
Den grønne bevidsthed
er søde ord, mens vi venter på gyldne tider.
Jeg rødmer. Af skam.
Siden af raseri.
Rødhudernes skrig får mig til at se rødt.
Jeg tar ud i det blå
og får the blues
uden blusel ej blåt til lyst.
Agent orange sender smertende
billeder gennem min indre harddisk.
Finder glæde i det triste grå,
når det længe har set sort ud.
Den røde lampe er tændt.
Jeg giver grønt lys og lader
den hvide dame vandre hvileløst rundt
mens ventetiden skifter farve til violet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar